Bisættelse og begravelse

Er en kirkelig handling som foregår i kirken i forbindelse med et dødsfald.

Kisten stilles ind i kirken, vi synger, beder, mindes og husker afdøde, men gentager også beretningen om Jesus fra Nazaret om hans lidelse, død og opstandelse. Han som alene formår at løfte mennesker fri af dødens favntag. 

Ved bisættelser foretages jordpåkastelse inde i kirken, ved begravelser først ude ved graven når kisten er sænket i jorden, hvorefter der ringes med klokken og synges en sidste salme.

Medmindre vi har tydelige tilkendegivelser, oftest skriftelige vidnesbyrd om noget andet, går vi ud fra, at de der ikke er medlem af folkekirken ikke ønsker en kirkelig bisættelse/begravelse. 

Modsat har alle medlemmer også krav på en højtidelighed, også selvom kun præst og personale er tilstede.

Var afdøde medlem af en anden kristen kirke end folkekirken f.eks. den katolske kirke, er der mulighed for efter aftale med sognepræsten at låne vores kirke.

Der er normalt altid en lokal præst til rådighed for bisættelser og begravelser, men ønsker familien at spørge en anden præst, som de kender, har de også mulighed for det.

Præst og afdødes familie mødes normalt senest 48 timer før den kirkelige handling finder sted, for at snakke forløbet igennem, vælge salmer og få lavet et forløb der passer til afdøde, en naturlig del af denne samtale vil være, hvem afdøde var, hans eller hendes historie, interesser eller karaktertræk, hvad der har præget hans eller hendes liv. 

Bisættelser afsluttes med at kisten køres til krematoriet og familien vil senere modtage besked om at urnen er kommet og de kan sætte den ned på kirkegården. Urnenedsættelsen kan godt være på en anden kirkegård end der, hvor højtideligheden har fundet sted.

Hvis afdøde har ønsket det, kan der søges om tilladelse til at sprede asken over åbent vand. Om afdøde skal bisættes/brændes eller begraves afhænger af, hvad vedkommende har ønsket. Hvis ikke der foreligger noget udtalt ønske er det familiens beslutning.