SPIS SAMMEN

Har du lyst til at spise sammen med andre her fra Bedsted?
Vi laver aftensmad og byder indenfor til SPIS SAMMEN i Sognegården nogle torsdage i løbet af året.

Vi har tænkt det som et par timer, hvor vi spiser sammen, snakker og hygger os over maden, drikker en kop kaffe, synger fra højskolesangbogen og slutter med Fadervor og en aftensalme.  

Alle er velkomne, også selvom man ikke plejer at komme til fællesspisning andre steder.